Den første weekend i september var de jyske og fynske grupper traditionen tro samlet. Denne gange for at hjælpe de nordiske guder med at få de altafgørende gyldne æble tilbage, som i ugens løb blev tyvstjålet af de grumme jætter. Æbler, der holder guderne unge og stærke.

Den yngste af guderne, der stadig havde kræfter til at gå, kaldte alle spejderne sammen lørdag morgen, og sendte dem på løb for at dygtiggøre sig inden kampen mod jætterne. Her skulle de første træne deres færdigheder i blandet andet knob, førstehjælp, flag og dyresport. Senere blev spejderne fra de forskellige grupper blandet og sendt på løb, hvor deres samarbejde blev prøvet. Da solen gik ned, måtte spejderne putte sig i soveposerne, for søndag skulle æblerne tilbage til guderne. 

En jætte var overmodig i nattens løb. Han var kommet for tæt på og var blevet fanget, og den selvsikre jætte satte alle æblerne på højkant, fordi han var overbevist om, at han var både hurtigere, modigere og stærkere end alle spejderne. Derfor udfordrede han spejderne i forhindringsbaneløb. Men han viste ikke, at spejderne hele weekenden havde trænet, og da jætten så spejderne løbe igennem den krævende bane, trak han hurtigt i land og overgav tilsidst alle æblerne til de sande ejermænd, guderne.