På dette års Landspatruljeturnering deltog to af Rold Skov Gruppes spejdere sammen med gode spejderkammerater fra Jens Langkniv Gruppe. Spejderne blev udsat for udfordringer, hvor deres færdigheder virkelig blev prøvet af. I fire dage skulle de otte spejdere i alderen 12-18 år i fællesskab bygge lejrplads, lave mad over bål, lave hemmelig opgave, løbe o-løb, gå hike og skrive rapport, deltage i tovtrækningskonkurrencen og afslutte med at løbe igennem en våd forhindringsbane.
Godt kæmpet, spejdere! Det var velfortjent, at I kunne gå fra Jamborettepladsen med en samlet andenplads.